Central Montenegro

Skadarsøen ligger på grænsen mellem Montenegro og Albanien, en kort køretur fra Podgorica; to tredjedele af søens vandareal ligger i Montenegro. Den del af søen, der ligger på den montenegrinske side af grænsen, er udlagt som nationalpark og passes derfor af de lokale myndigheder, som arbejder for at sikre, at dette enestående smukke sted bevares i sin naturlige tilstand, ikke kun til glæde for mennesker, men også som hjemsted for et rigt dyreliv. Hele 280 forskellige fuglearter holder til ved søen, som tiltrækker fuglekiggere fra hele verden, der strømmer til for at komme tæt på nogle af Europas sidste tilbageværende pelikaner. Skadarsøen vrimler også med 34 fiskearter, heriblandt karper, ål og løjer; syv af disse 34 fiskearter findes kun i søen.

Montenegros gamle kongelige hovedstad er Cetinje, som ligger ved foden af bjerget Lovcen, der også er en nationalpark. Den gamle hovedstad er rig på historie og kulturel betydning. Her findes adskillige bygninger, der afspejler regionens farverige historie, heriblandt det åndeligt betydningsfulde Cetinje-kloster. Bygningen blev opført helt tilbage i 1701 og har været udsat for mange angreb; dele af den er blevet ødelagt og genopbygget adskillige gange gennem årene. Billeder af området og dets overnatningsmuligheder på nettet yder ikke den virkelige oplevelse af Cetinje retfærdighed, hvor der i alle retninger er storslåede naturoplevelser. Besøgende, der gerne vil vide mere om udviklingen af det centrale Montenegro, bør besøge museerne i Cetinje.

En kort køretur (13 kilometer) fra Cetinje i retning mod Mount Lovcen ligger Petar II Petrovic Njegos' mausoleum. Mausoleet ligger på Jezerski-toppen (Jezerski Vrh på den lokale dialekt) og har enorm kulturel betydning. Vejen op til bygningen er flankeret af smukke hjemmehørende egetræer, lindetræer og bøgetræer. Hele området synes at udstråle en åndelig energi, som mærkes ikke blot af lokalbefolkningen, men også af førstegangsbesøgende ved Petars mausoleum. De, der tager turen op til mausoleet, kan nyde et måltid på restauranten, og der er også en souvenirbutik med småting, der repræsenterer Montenegros kultur og fortid.

Der er adskillige anbefalinger til oplevelser i det indre af det centrale Montenegro, og sandsynligvis vil man, når man først har oplevet det fantastiske landskab og den rige kulturarv, vende tilbage for at få den fulde oplevelse af det ægte centrale Montenegro.

Med en befolkning på omkring 230.000 er Podgorica Montenegros største by og landets hovedstad. Flere floder løber gennem området: Floderne Morača og Ribnica løber gennem selve byen, mens floderne Zeta, Sitnica, Mareza og Cijevna løber i nærheden.

Podgorica er også et administrativt centrum i Montenegro. Byen vælges ofte som rejsemål af udlændinge og viser, hvorfor den er Montenegros mest udviklede by.

Noget af det særlige ved Podgorica er byens beliggenhed. Herfra kan du på få timer komme rundt i hele landet.

Vejret er et andet særpræg. Sommeren er utrolig varm, mens vintrene er milde og aldrig for kolde. Podgorica er også et yndet sted for indvandrere, da byen virkelig ligner og har alt det, som de store europæiske byer har.

Montenegros næststørste by efter Podgorica. Denne store, sovende kæmpe var engang det tidligere Jugoslaviens industrielle centrum. Byen er utroligt rig på natur og er en af Montenegros grønneste byer.

I Niksic er alt velstruktureret, fra hovedtorvet til gadenettet. Det hele blev tegnet af Josip Slade, en arkitekt fra det tidligere Jugoslavien. Hver gade i Nikšić har sin egen allé.

De vigtigste industrier i Nikšić er ølbrygning og elproduktion. Nikšićko Pivo er Nikšićs største mærke. Zeta-floden løber gennem Niksic, hvilket gjorde det muligt at opføre vandkraftværket Perucica og give mange af Niksics indbyggere et tiltrængt arbejde. Opførelsen af Perucica resulterede i to kunstige søer, Krupac og Slano, som blev symboler på byen.

Krupac er kendt som Niksics hav. Mange af Niksics indbyggere vælger søen som deres foretrukne sted at køle af på varme sommerdage. Gennem årene har Krupac været et af byens yndlingssteder, og det blev kun endnu mere populært, da byen fik sin egen festival ved Krupac-søen, kaldet Lake Fest.