Pljevlja

Den tredje største kommune i Montenegro, beliggende i den nordlige del af landet og omgivet af floderne Tara, Ćehotinaog Breznica, er Pljevlja. Området omkring Pljevlja er gennem århundreder blevet erobret af forskellige folk, herunder illyrerne, romerne, slaverne og tyrkerne samtøstrigerne, som bidrog til byens rige historisk-kulturelle arv. Denne bys omskiftelige fortid begynder med illyrerne omkring III-II århundrede f.Kr., hvor man mener, at de første bosættelser på stedet for det nuværende Pljevlja blev grundlagt. Derefter kom romerne 1^. århundrede e.Kr. 
 
Slavernes ankomst dateres ikke præcist, men menes at have fundet sted i det 6^. århundrede. Bosættelsen, som slaverne byggede på ruinerne af en romersk by, blev kaldt Breznica efter floden Breznica, som løber gennem hele Pljevlja-bassinet. Navnet Breznica blev brugt indtil midten af 15^. århundrede, hvor navnet Pljevlja første gang blev nævnt i dokumenterne. Alt tyder på, at Pljevlja var en betydningsfuld handelsby i krydsfeltet mellem vejene fra Dubrovnik, Kotor og Bosnien til Konstantinopel. Ifølge legenden blev Pljevlja opkaldt efter avnerne ("plijeva"), som vinden førte rundt i byen fra de rige klosterejendomme, hvor kornet voksede.
 
Pljevlja er et af de bedste eksempler på den religiøse enhed blandt Montenegros befolkning. Det ses gennem bevarelsen og dyrkelsen af de to vartegn i denne lille, men kulturelt rige nordlige by: Hussein Pashas moské og Hellig Treenigheds-klosteret.
 
Det Hellig Treenigheds-kloster er et helligsted, der har stor anseelse blandt ortodokse kristne såvel som blandt tilhængere af islam. Klosteret opbevarer mange hellige relikvier fra kendte og ukendte helgener. De vigtigste var Sankt Savas hellige relikvier – Sava Nemanjić var den første serbiske ærkebiskop – før de blev overført til Vračar. Den præcise dato for klosterets opførelse er ikke bevaret, men ifølge forskellige kilder var det omkring det 15^. århundrede. I flere århundreder var Hellig Treenigheds-klosteret et af de vigtigste centre for åndeligt, uddannelsesmæssigt og kulturelt liv i den nordlige del af Montenegro, især under det tyrkiske herredømme.
 
Hussein Pashas moské anses for at være et mesterværk inden for orientalsk arkitektur. Den blev opført i 1569 som en stiftelse af Hussein Pasha Boljević, der stammer fra Boljanić-stammen. Moskéen er enestående på mange måder: Den har den højeste minaret på Balkan (41 meter); her opbevares værdifulde skriftlige dokumenter og relikvier, og dens indre er smukt og overdådigt udsmykket.
 
I Pljevljahar naturen været særdeles gavmild. Fiskeri, rafting, canyoning, ridning, (mountain)biking, vandreture, klatring, paragliding, jeepture, udflugter, camping osv. er blot nogle af de aktiviteter, du kan give dig i kast med i denne bemærkelsesværdige by. Omkring 30 kilometer fra byen ligger bjerget Ljubišnja – „Dinaridernes stolte dronning“. Ljubišnja er lige så attraktiv om vinteren som om sommeren med sine kæmpestore fyrre- og grantræer, der er enestående i Europa, og legenden om forbudt kærlighed, som bjerget har fået sit navn efter. Du kan læse legenden på dette link, hvor vi også har skrevet om andre bjerge i Montenegro.
 
Takket være den uspolerede natur og det velbevarede miljø produceres der sunde økologiske fødevarer her. Det mest kendte varemærke fra byen Pljevlja er den berygtede Pljevlja-ost ("pljevaljski sir"), som fik sin geografiske oprindelsesbetegnelse i 2017. Pljevlja-ost er blevet fremstillet på samme traditionelle måde i flere hundrede år, en metode, der er gået i arv fra generation til generation. Det er græsgangene i stor højde, der giver osten dens særlige, unikke smag.
 
I dag er Pljevlja centrum for Montenegros energipotentiale og et vigtigt industricentrum med en stor kulmine og et termisk kraftværk.
 

Ting at foretage sig i Pljevlja: